Guide: Gør seksuel tilfredsstillelse til et led i din wellness-rutine

Lust World: Guide

 

Opdag, hvorfor sex er gavnligt for din sundhed og lær at integrere seksuel tilfredsstillelse i din daglige wellness-rutine.

Sex er godt, sex er sundt. Vi har alle hørt ordsproget og 9 ud af 10 danskere i alderen 15-89 år svarer, at sex er vigtigt for deres livskvalitet. Men hvordan opnår man seksuel tilfredsstillelse og hvorfor er det godt for ens sundhed? Vi har undersøgt sagen. 

Seksuel velvære kan opnås på mange måder – både kropsligt og åndeligt. Du kan finde tilfredsstillelse og velvære gennem sanselig nydelse såsom blide kærtegn, kropslig nærhed eller søde ord. Du kan også finde tilfredsstillelse gennem penetration og/eller orgasmer. Der findes ikke én fast formel, der passer til alle og vores seksuelle behov kan også ændre sig gennem livet. Uanset hvordan du opnår seksuel tilfredsstillelse, så viser forskning, at det er godt for både krop og sjæl.

Ifølge videnskab.dk kan seksuelle aktiviteter være med til at forbedre din livskvalitet, søvnkvalitet, immunforsvar, reducere stress og smerter, højne dit humør og styrke din hjerne. Det skyldes, at der under seksuel nydelse bliver frigivet forskellige stoffer i kroppen. Disse er blandt andet endorfiner, der styrker immunforsvaret og reducerer stress, oxytocin som lindrer smerte og øger velvære, og dopamin der fremkalder lykkefølelser. Seksuel tilfredsstillelse påvirker altså positivt humøret, velværet og livskvaliteten.

Sådan opnår du seksuel tilfredsstillelse:

Desværre findes der ikke én universel formel for et tilfredsstillende sexliv. Mennesker er forskellige, og vores behov varierer. Det er kun dig selv, der kan afgøre, hvordan du opnår tilfredsstillelse. Det er ikke forkert at søge tilfredsstillelse gennem sanselig nydelse eller kun gennem penetration og/eller orgasme. Det vigtigste er, at du selv er tilfreds og får opfyldt dine behov. At lære sin egen krop at kende kan være nøglen til at opnå seksuel tilfredsstillelse.

Sådan lærer du din krop at kende:

  • Mærk din krop fra krop til tå og overvej, hvordan berøringerne føles på huden.
  • Berør dine kønsorganer og mærk, hvordan det føles på forskellige steder.
  • Stimuler dine kønsorganer med din hånd, din partner eller sexlegetøj for at opdage, hvad du selv godt kan lide.

Det tager tid at lære sin krop at kende. Tag det i dit eget tempo og udforsk, hvad du har lyst til. Involver en partner eller brug sexlegetøj for at opdage, hvad der føles godt for dig.

Klub Venus
Cloud
Cloud wand vibrator indbyder med sine intense vibrationer til ultimativ selvforkælelse.
Shop her
Sitre
Oil care & intimacy
En nærende og plejende olie, som er perfekt til både massage, pleje og nydelse
Shop her

Sådan indarbejder du seksuel tilfredsstillelse i din wellness-rutine:

Vi har fastslået, at sex og nydelse er gavnligt for din generelle sundhed og velvære. Derfor er seksuel wellness også oplagt at indarbejde i din wellness-rutine. Du kan gøre det alene eller sammen med nogen, og det kan blandt andet omfatte kærlig berøring, kropspleje, onani, kommunikation eller rosende ord. Det vigtigste er, at det føles godt for dig.

At blive berørt udløser forskellige reaktioner i kroppen. Din hjernens belønningssystem bliver aktiveret, hvilket skaber følelser af nydelse, velvære og lykke. Desuden dæmper berøring også aktiviteten i stress-systemet, så i en travl hverdag kan det gavne dit velvære at dedikere lidt ekstra tid til at mærke din krop, f.eks. ved at smøre dig ind i creme eller få en afslappende massage fra din partner.

Kommunikation og dybe samtaler forbinder dig med andre mennesker, især din partner. Åbne samtaler skaber større samhørighed og en følelsesmæssig forbindelse. Et spil, der fremmer samtaler, kan åbne op for en dybere forståelse af din partner og være med til at styrke forholdet. Selvom det kan virke grænseoverskridende at åbne op for anderledes samtaleemner, så vil god kommunikation være med til at give jer en bedre forståelse for hinanden, hvilket kan gavne dit humør og livsglæde.

Selvkærlighed er afgørende for din seksuelle wellness-rutine. At elske sig selv er ikke altid let, men det er en værdifuld rejse. Stop med at være selvkritisk, og vis i stedet din krop denne medfølelse du viser andre mennesker. Et rigtig godt sted at starte er ved at kigge sig selv i spejlet og sige rosende ord til sig selv og ens krop. Det kan være svært i starten, men med tiden vil det føles lettere og uden du opdager det vil dit syn på dig selv begynde at ændre sig.

Seksuel nydelse kan opleves og udføres både alene og sammen med nogen. Det vigtigste er, at det føles godt for dig. I Lust Copenhagen by Magasins univers kan du eller I finde pirrende legetøj, der kan være med til at skabe lidt magi i hverdagen og tilfredsstillelse.

Mere fra Lust World

En guide til: Sensuel massage

Sensuel berøring og massage er noget af det dejligste, der findes, og en kærlighedsfuld gave at give til den, du elsker.

Læs mere
Månedens item: Lelo Smart Wand 2 large

Magic wands er creme de la creme af vibratorer, da de giver de mest kraftfulde og dybdegående intim- og kropsmassager.

Læs guide