Sæt fart på fantasierne

Lad den frække fantasi være forspil til endnu stærkere orgasmer; på skrift, på lyd, som film. Vi guider dig til lydbøger, podcasts og serier, der kan varme op for dine indre billeder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på orgasmer: der er de hurtige, der tager toppen af liderligheden, og så er der de helt dybe orgasmer, dem, der kraftfuldt fylder kroppen med nydelse – dem, som tager tid, dem, hvor du bliver rigtig tændt.

For at dæmme op for netop de mere kraftfulde af slagsen, ­kan det godt betale sig at dykke langt ned i en fantasi – især, hvis du er alene i akten. Men kommer billederne ikke bare rullende af sig selv, er der hjælp at hente.

Kendte fantasier

Hvis ikke lydsporet fra en erotisk video eller en samtalepodcast, hvor man snakker om sex, er nok til at få dig i stemning, så efterlader udvalget af erotiske fantasier på lyd stadig noget at ønske. Dog kigger vi mod lydbogsuniverset, er der flere titler at komme efter. Elisa Lykkes serie af fantasier er en bogserie med kendte kvinders, mænds og forfatteres hedeste fantasier. Serien rummer sågar også en bog med julefantasier. Om du vil læse eller lytte, er selvfølgelig op til dig – men lytter du, så har du hænderne fri til at gå på opdagelse.

Find ’Lykkes Fantasier’ i din bog-app.

Korte mirakler

’O’ er oplæsning af erotiske noveller, der har underskriften, ’lås døren og læg dig godt til rette’. Med 15 minutter, der er bare til dig med titler som ’I samme takt’, ’En pleaser i kontrol’ og ’En fræk frekvens’, burde der være nok at tune ind på til en kort alenetid. Find ’O’ hos Podimo.

Er du hverken til deciderede erotiske videoer eller oplæsning, så kan der også være stemning at hente hos nogle af de aktuelle streaming-serier netop nu. Serien Sex/Life handler om en forstadsmor, der øjensynligt har det hele; det store, smukke hus, de sødeste børn, den pæneste mand. Men ud af kedsomhedens lange skygge dukker minder om fortidens elsker op – og pludselig står han der også i levende live. What to do? Også i serien 365s tre sæsoner er der lummer stemning at hente hos Laura, der bliver kidnappet af den dominerende og manipulerende – men også hotte – mafiaboss. Se

Sex/Life og 365 på Netflix.

Mere fra Lust World

Get your groove on: 8 grunde til at onanere

Vi har samlet 8 gode grunde til, hvorfor du skal gøre onani til en naturlig del af din hverdag.

Læs guide
5 måder at introducere erotisk legetøj i sexlivet

Sexlegetøj er ikke kun for singler. Vi giver fem gode råd til, hvordan I kan bringe sexlegetøj ind i soveværelset.

Læs guide