Lust World: Eksperten
Tekst: Sexolog Sabina Elvstam-Johns
Sex på hjernen!
Hvad sker der – sådan rent videnskabeligt – når vi får en orgasme? Scanningsbilleder af hjernen under klimaks viser nogle ret spændende resultater.
Blandt andet viser billederne, at den logiske del af hjernen lukker helt ned under klimaks, mens andre dele af hjernen aktiveres. Det betyder, at
vores evne til at tage beslutninger svækkes, mens vi bliver mindre ængstelige og mere modige.
Det område af hjernen, der hedder talamus, hjælper os med at integrere
bevægelser og berøringer, seksuelle oplevelser og fantasier, mens hypotalamus producerer ’kærlighedshormonet’ oxytycin – det samme hormon som udløses under amning og skaber en fornemmelse af kærlighed og tilknytning mellem mor og barn.
Men oxytycin er langt fra det eneste hormon, der udløses under ’det
store O’. Også dopamin, der udløser følelsen af lyst, nydelse og motivation, slippes løs i store mængder, mens hormonet prolactin giver os en følelse af tilfredshed efter en orgasme, og er det samme hormon, der er med til at sætte mælkeproduktionen i gang i kvindekroppen efter en fødsel.
At få en orgasme stimulerer os på samme måde som andre ting, vi nyder; massage eller yndlingsmusik. Faktisk gør hjernen ikke særligt stor forskel på, hvad det er, vi nyder. Det er aktiveringen af belønningsstierne i hjernen, som gør, at vi opfatter f.eks. sex som en nydelse.
Under sex bliver vi også mindre sensitive overfor smerte, fordi hjernen producerer så mange lyststimulerende hormoner. Det kan også være en forklaring på, hvorfor lidt smerte for nogle kan føles godt under sex. Selve forbindelsen mellem smerte og orgasme er ikke helt afklaret endnu, men de aktiverer nogle af de samme områder i hjernen, blandt andet cortex.
Efter en orgasme udløser hjernen også lykkehormoner, som samtidig
kan gøre os søvnige – særligt serotonin giver os lyst til at sove. Kvinders hjerner bliver efterfølgende også ved med at udsende oxytycin – noget, der kan være grunden til at mange kvinder gerne vil putte efter sex.
Videnskaben mangler stadig svar på, hvorfor vi egentlig får orgasmer. Måske er det korte øjebliks eufori oprindeligt naturens måde at lokke
og belønne os i forbindelse med reproduktion. Måske er det en måde at holde os glade og friske, da hormonerne får os til at føle os lykkelige og forbundet til andre, mens den massive blodgennemstrømning er med til at holde hjerne og blodkar raske.
Orgasmer er altså̊ en god vane, der gør både dig selv og din krop glad
– og én giver ofte lyst til flere, så det er bare med at komme i gang.
Mere fra Lust World
Gå på opdagelse i dit indre, alene eller sammen med din partner – vi giver dig en guide til de mange former for orgasme.
BestsellerenClamy klitorismassager, får fantastiske anmeldelser fra sine entusiastiske brugere.